Bedstemor med slag i

Det er svært lige at samle alle tanker og indtryk fra de sidste to dage i få sætninger. Der har været så mange små, sjove oplevelser, som netop kun opstår, når vi som nu bliver kastet ind i en families hverdagsliv... Men nu må jeg lige forsøge at formulere mig lidt om Pee Pee - min søde nye bedstemor.

   Det er så befriende at omgås en dame, der bare hviler i sig selv; uden nogensinde at tabe cerutten, råber hun højlydt og snakker ivrigt til mig på burmesisk, mens hun holder et fast greb om mit håndled eller trækker mig i armen for at sætte mig i en plastikstol eller sende mig i bad. Humøret er højt og kommunikationsbarriererne få. Her er virkelig tale om en stålfast, selvstændig mutter, der altid lige har en kommentar at skulle ha' sagt og en irette-sættelse af de unge drenge eller sin gamle tilbage-holdende ægtemand. Det er så dejligt at opleve, at 'Bedstemødre' er et globalt velkendt fænomen, og at der, trods stor geografisk afstand, er så kort mellem min danske bedstemor og min burmesiske!



Skriveøvelse: Reflektion over homestay

Genopladning

Efter to ugers tætpakket program og fantastisk rejseliv under den hede burmesiske sol trænger alle 16 damer til et par velfortjente feriedage. Vi er ankommet til Thailands travle hovedstad, Bangkok, men efter kun få dage går turen videre med bus og båd til paradis-øen Ko Samet, hvor drømmen om hvide sand-strande, turkisblåt hav og sommerbrune skanker opfyldes. Energiforbruget er skruet helt i bund, og det eneste, der kan lokke kroppen fra at ligge på langs i det varme sand, er massage, smoothies og afkøling i havets bølger... Og så lige diarré for den sags skyld. (Men generelt klarer maverne sig altså okay!) 

Efter solnedgang lægges dagens fangst på grill (mmh!), og der bestilles mere eller mindre smagfulde bucket-drinks til at supplere nattens badning, dans og søvn. -Det eksotiske ø-liv risikerer man hurtigt at blive afhængig af! 

Nu har danskerhuden dog godt af at komme væk fra bikini og badning, så den kan ømme sig og skalle i fred. Fire dages intensiv afslapning formåede at lade os op, og nu er vi mere end klar til at få Burma på hjernen igen og møde endnu flere vilde personligheder!   

’Please use your liberty to promote our’s’

Vi ankom til Mae Sot i det nordlige Thailand tirsdag nat. Onsdag eftermiddag skulle vi mødes med AAPP (Assistance association for political prisoners). Vi er meget spændte på mødet, da vi hjemmefra har hørt meget om politiske fanger i Burma og deres grufulde torturmetoder. Da vi kommer ind ad porten og hen til huset, hvor organisationen holder til, mødes vi af den 39-årige kvinde, Khin Cho Myint aka. Zuu. Hun smiler varmt og viser os hen til ”mødelokalet” under halvtaget.

Hun var fængslet i Burma fra 1998-2004, fordi hun medvirkede i demonstrationer mens hun studerede. I 2008 flygtede hun til Thailand af frygt for at blive fængslet igen. Først sad hun fængslet i Insein fængslet, som er Burmas største fængsel og ligger i Yangon, hvor hun selv kommer fra. Efter nogen tid blev Zuu flyttet til et fængsel langt væk fra hendes familie, og det var derfor svært at få besøg, hvilket var meget hårdt for hende. I det første år var det forbudt at læse bøger, og der var absolut intet at foretage sig. Maden i fængslet var meget ringe og bestod af ris og noget suppe, men familien kom med mere mad til hende. Lægehjælpen er også meget dårlig, og medicin skal man få udefra. Dem, der ikke har mulighed for at få hjælp udefra, har meget svært ved at klare tilværelsen i fængslet. Alle vi piger lytter intenst til Zuus historie, og det er utroligt, at hun stadig smiler sit store smil og har viljen til at kæmpe videre på trods af alt hvad hun har oplevet. En af os spørger, hvordan hun klarede tiden i fængslet. Zuu overvejer sit svar. Meditation, siger hun så. ”Jeg holdt mig oppe ved meditation”.

Vi snakker lidt om Burmas udvikling, og kommer ind på fremtidsplanerne. ”Min største drøm er at bo et sted, hvor der er demokrati og menneskerettigheder. I er så heldige at bo i jeres land.” Efter dette svar er der helt stille og vi sidder eftertænksomt og kigger på Zuu.

Efter mødet går vi tilbage til hotellet og snakken går videre om politiske fanger. En ting er der enighed omkring: Ja, vi er godt nok heldige i Danmark, og vi er enige om, at vi burde værdsætte det endnu mere, end vi gør.

Danske piger i alverdens medier!

 Lidt afslapning efter vild dans med burmesiske boern foran NLD's hovedkvarter

 Vi viser vores energiske stoette til NLD

Stor jubel naar valgresutaterne (paa burmesisk) kommer op paa storskaermen

 

En af de 6 avisforsider vi efter sigende prydede. Aung San Suu Kyi, burmesisk popstjerne og OS!

Pressefrihed i et militaerdiktatur?

Den 2. april moedtes vi med Zeya Thu som er assisterende chefredaktoer paa den burmesiske avis The Voice. Avisen fokuserer primaert paa politik- og oekonomistof og den naar ugentligt ud til 83.000 mennesker.
Vi snakkede med Zeya Thu om den censur avisen ugentligt ligger under for, og om den politiske situation i landet set med hans oejne. Han fortalte os, at regeringen har lovet fuld pressefrihed inden for et aar, men som han sagde: "Press freedom can't exist in oppression, it can only exist if there is political freedom, complete freedom of speech and general freedom for the people." Han haabede dog paa, at der med tiden ville komme pressefrihed i Burma, men frygtede, at regeringen i saa fald ville tage andre midler i brug som fx snigmord af kritiske journalister.
Zeya Thu mente, at Aung San Suu Kyi ville faa en stor magt i parlamentet, paa trods af at hendes parti kun faar 43 ud af over 600 pladser. Dette skyldtes den store magt hun har igennem sin veltalenhed, og at hun i meget hoej grad har folket stoette - saa regeringen maa hellere lytte til hende hvis de ikke vil have problemer (:
Vi krydser alle fingre for pressehed i Burma hurtigst muligt!

"We have the right to know, and we have the right to publish" - Zeya Thu.

We are coming for Democracy

Valgdagen startede ved et af Yangons valgsteder. Vi tog afsted med roede bandanas og forventning om fest i gaden - men valgstedet var stort set mennesketomt. Stemningen var en blanding af hverdag og afventen og da de foerste 3 valgsteder var lukket p.gr.a valgfusk er det forstaeligt jublen lod vente paa sig.
Men de 14 blegansigter gav ikke op. Vi bevaegede os videre paa jagten efter valgfest. Efter optankning med mad og en lille gaatur fandt vi endelig hvad vi soegte. Vi ankom til NLD's hovedkontor lige som valgstederne lukkede. Foran kontoret boelgede de roede faner og den kaempe mennseksemaengder jublede og dansede til demokratiske slagsange. Vi blev hurtigt en del af festen og op til flere kom og takkede os for opbakningen - de var glade for at verden endelig fulgte med i Burmas situation. Paa en skaerm blev valgresultaterne loebende offentliggjort og jublen loed bragende ud over pladsen for hver valgkreds NLD vandt - de vandt det hele!

Efter flere timers dans, jublen og poseren for flere 100 burmesere og internationale pressefotografers kameraer tog vi udmattede tilbage til hotellet - det er dog stadig svaert at faa armene ned!


''We occupy the Capital'' - NLD-kandidats kommentar

Valg

Efter en lang bustur i Burmas nat, er vi nu klar til at indtage Yangons gader med roede NLD bannere og bandanas. Det er VALGDAG!!

Will be continued!

Kollektiv forelskelse

Igaar var vi paa besoeg paa Munken Owens landsbyskole, som han startede da han var kun 17 aar. Vi blev alle lidt smaaforelskede i de store brune oejne og hans store hjerte.
Der blev diskuteret politik, landets fremtid og ikke mindst piger og oel.
Owen kommer hoesjt sandsynlig til Krogerup Hoejskole til august.

Owens ambition er at blive Burmas praesident - han har lige faaet 16 stemmer <3

Naar man gaar rundt paa gaderne, kan man ikke lade vaere med at taenke paa hvad disse mennesker har vaeret udsat for. Er de blevet undertrykt, censureret eller endda faengslet - eller kender de nogen som er? Heldigvis gaar forundringen ogsaa den anden vej, fx da vi moedte denne dejlige nonne som lige noed en fed cigar i sommervarmen :)

Jademarked i Mandaley

     

-   - Salg af Burmas blingbling eller social samleplads? 28-03-2012

På jademarked i Mandaley er der ligesaa meget fokus på socialt samvaer, som der er på jadesten.

Efter at vaere blevet bonet for 1 dollar i indgangen traeder man ind i menneskemaengden, som udgoer Mandaleys jademarket. Alle oejne stirrer straks mod en, mens man slentrer ned ad de smalle gader taetpakket med alt fra vaerksteder til cafeer og spillebuler. Forventningen om raekker af butikker bugnendene af jadesten og overvaeldende smykker falder straks til jorden. I stedet for foeles det som at traede ind i Mandaleys dagligstue. Gadebilledet er praeget af cafeer, hvor folk sidder og snakker, spillebuler med intense billiardkampe, bob og et lokalt spil med muslinger, som ifoelge en gammel mand havde noget med ”one, one, one” at goere. I dele af market er det svaert, at hoere hvad man selv taenker for maskinerne som arbejder på hoejtryk og spytter jadesten ud i maengder. Herefter bliver stenene solgt i små butikker rundt omkring på market. Her bliver stenene gennem gransket med lup og pincet foer prisen fastslaas. Blandt disse butiksejere er en 76-årig kvinde, som efter at have arbejdet  som engelsklaere i 30 år for regeringen nu i sin pensionstid har kunnet åbne sin egen smykkebutik. Det er ikke svaert at foele sig velkommen, stort set alle er meget kontaktsoegende og proever at fyre deres få engelske gloser af. Kommunikationen når dog sjaeldent laengere end ”hello”, ”yes” og et smil, da engelsk kundskaberne hoerer op. En mand staar i sin butik og spoerger: ”Germany, Germany” og finder en militaerhat frem. Denne bliver straks placeret på vores hoved og han begynder at heile. Meget laengere raekker hans engelsk kundskaber dog ikke, og vi finder aldrig ud af hvori hans begejstring for Hitler ligger.

Vi gaar fra markedet uden jadesten men en del oplevelser rigere.

Myang Hai 

Et skridt ude af taxaen og vi blev straks overvaeldet af gadesaelgeres raab, tiggerboerns ”money money”, og nonnernes messen. Kaoset ramte os som en skaerende kontrast til Yangons rolige atmosfaere. De to foerste minutter stod vi som to meget hoeje, blege og forvirrede turister paa det spraellende burmesiske jademarked. Midt i kaoset fik vi oeje på det typiske burmesiske venlige smil, og det var her vi moedte Myang Hai. Vi begynder samtalen med denne 39 årige jadesaelger, og pludselig begynder vi at snakke om det meget saarbare emne: styret. Rystende på kamerahaanden, spoerger vi usikkert hvad han foeler om det kommende valg og landets nuværende situation. Et nervoest smil dukker frem på Myang Hais laeber, hvor han udtrykker sit haab om et frit og fair valg – modsat valget i 2010. Han forklarer, at han personligt har kunnet maerke de seneste aars forandringer, da han foeler sig mere fri. Angsten praeger ham dog stadig, for som han siger: everybody is still afraid. Ordet bange leder samtalen hen på militaerstyret og pludselig opstaar en nervoes og sitrende stemning. Myang Hais oejne moeder ikke mere vores, men flakker i stedet forskraemt rundt. Stille fortaeller han, at militaerstyret har kontrolleret hele hans liv, da alle burmesere, inklusiv ham selv, har gaaet bange rundt, for som han selv siger: their rules above all. Gentagne gange sagde han: nu kan jeg ikke snakke mere, men han fortsatte sin beretning. I ly af larmen fra jademarkedet fortalte han, at alle burmesere oensker frihed. Alle burmesere oensker hoejere levestandard – dette var hans droem for Myanmar. Det var ikke vores vestlige forestilling om demokrati, der dominerede hans fremtidige droem- men droemmen om mad på bordet og frihed….

Burmapigerne er lige ankommet til Yangon og bliver hentet i en faldefaerdig bus, som koerer os hen af den bumlende vej til Morther Land Inn 2 :)

Generation Wave!

Efter en skoen skumringscykeltur i en lidt for lille rickshaw (danske numser taget i betragtning) er vi nu tilbage paa hostelet. Anden dag i Burmas livlige og varme hovedstead, Yangon, er saa smaat ovre, og inden aftensmaden er der lige tid til en lille update!
I eftermiddags moedtes vi med Generation Wave - forventningerne var hoeje, men blev i allerhoejeste grad opfyldt! Gutterne her er simpelthen saa seje og inspirerende! Kort fortalt er Generation Wave en ikke-voldelig ungdomsaktivistgruppe, der kaemper for fred og demokrati i Burma gennem metoder som hiphop-musik, graffiti og happenings. De har oplevet enorme forandringer gennem det sidste halve aar. I takt med at styret har loesnet grebet, har GW turde staa frem og operere i fuld offentlighed - safehouset i Thailand er droppet og maskerne er smidt! De har i flere aar kaempet med livet som indsats, og deres stoerste frygt er, at den nuvaerende opblomstring og udvikling  i Burma pludselig rives bort af det stadig urimelige og brutale styre. -Men de haaber og tror paa en bedre fremtid. Generation Wave er rykket "from the underground to the background" uden problemer, det er baade muligt og lovligt at koebe Aung San Suu Kyi-tshirts paa gaden, tusindvis af politiske fanger er loesladt, og der er valg paa soendag. -Denne udvikling er vaerd at tro paa!

Tre spændte piger...

Tre dage inden afrejse er vi alle vildt spændte, og glæder os endnu mere efter et møde med det skønne Burmeserpar William og Moe Moe. De lærte os de meget vigtige gloser: Hej, hvor er der et toilet?
-BURMA HERE WE GOOO!