Valg

Efter en lang bustur i Burmas nat, er vi nu klar til at indtage Yangons gader med roede NLD bannere og bandanas. Det er VALGDAG!!

Will be continued!

Kollektiv forelskelse

Igaar var vi paa besoeg paa Munken Owens landsbyskole, som han startede da han var kun 17 aar. Vi blev alle lidt smaaforelskede i de store brune oejne og hans store hjerte.
Der blev diskuteret politik, landets fremtid og ikke mindst piger og oel.
Owen kommer hoesjt sandsynlig til Krogerup Hoejskole til august.

Owens ambition er at blive Burmas praesident - han har lige faaet 16 stemmer <3

Naar man gaar rundt paa gaderne, kan man ikke lade vaere med at taenke paa hvad disse mennesker har vaeret udsat for. Er de blevet undertrykt, censureret eller endda faengslet - eller kender de nogen som er? Heldigvis gaar forundringen ogsaa den anden vej, fx da vi moedte denne dejlige nonne som lige noed en fed cigar i sommervarmen :)

Jademarked i Mandaley

     

-   - Salg af Burmas blingbling eller social samleplads? 28-03-2012

På jademarked i Mandaley er der ligesaa meget fokus på socialt samvaer, som der er på jadesten.

Efter at vaere blevet bonet for 1 dollar i indgangen traeder man ind i menneskemaengden, som udgoer Mandaleys jademarket. Alle oejne stirrer straks mod en, mens man slentrer ned ad de smalle gader taetpakket med alt fra vaerksteder til cafeer og spillebuler. Forventningen om raekker af butikker bugnendene af jadesten og overvaeldende smykker falder straks til jorden. I stedet for foeles det som at traede ind i Mandaleys dagligstue. Gadebilledet er praeget af cafeer, hvor folk sidder og snakker, spillebuler med intense billiardkampe, bob og et lokalt spil med muslinger, som ifoelge en gammel mand havde noget med ”one, one, one” at goere. I dele af market er det svaert, at hoere hvad man selv taenker for maskinerne som arbejder på hoejtryk og spytter jadesten ud i maengder. Herefter bliver stenene solgt i små butikker rundt omkring på market. Her bliver stenene gennem gransket med lup og pincet foer prisen fastslaas. Blandt disse butiksejere er en 76-årig kvinde, som efter at have arbejdet  som engelsklaere i 30 år for regeringen nu i sin pensionstid har kunnet åbne sin egen smykkebutik. Det er ikke svaert at foele sig velkommen, stort set alle er meget kontaktsoegende og proever at fyre deres få engelske gloser af. Kommunikationen når dog sjaeldent laengere end ”hello”, ”yes” og et smil, da engelsk kundskaberne hoerer op. En mand staar i sin butik og spoerger: ”Germany, Germany” og finder en militaerhat frem. Denne bliver straks placeret på vores hoved og han begynder at heile. Meget laengere raekker hans engelsk kundskaber dog ikke, og vi finder aldrig ud af hvori hans begejstring for Hitler ligger.

Vi gaar fra markedet uden jadesten men en del oplevelser rigere.

Myang Hai 

Et skridt ude af taxaen og vi blev straks overvaeldet af gadesaelgeres raab, tiggerboerns ”money money”, og nonnernes messen. Kaoset ramte os som en skaerende kontrast til Yangons rolige atmosfaere. De to foerste minutter stod vi som to meget hoeje, blege og forvirrede turister paa det spraellende burmesiske jademarked. Midt i kaoset fik vi oeje på det typiske burmesiske venlige smil, og det var her vi moedte Myang Hai. Vi begynder samtalen med denne 39 årige jadesaelger, og pludselig begynder vi at snakke om det meget saarbare emne: styret. Rystende på kamerahaanden, spoerger vi usikkert hvad han foeler om det kommende valg og landets nuværende situation. Et nervoest smil dukker frem på Myang Hais laeber, hvor han udtrykker sit haab om et frit og fair valg – modsat valget i 2010. Han forklarer, at han personligt har kunnet maerke de seneste aars forandringer, da han foeler sig mere fri. Angsten praeger ham dog stadig, for som han siger: everybody is still afraid. Ordet bange leder samtalen hen på militaerstyret og pludselig opstaar en nervoes og sitrende stemning. Myang Hais oejne moeder ikke mere vores, men flakker i stedet forskraemt rundt. Stille fortaeller han, at militaerstyret har kontrolleret hele hans liv, da alle burmesere, inklusiv ham selv, har gaaet bange rundt, for som han selv siger: their rules above all. Gentagne gange sagde han: nu kan jeg ikke snakke mere, men han fortsatte sin beretning. I ly af larmen fra jademarkedet fortalte han, at alle burmesere oensker frihed. Alle burmesere oensker hoejere levestandard – dette var hans droem for Myanmar. Det var ikke vores vestlige forestilling om demokrati, der dominerede hans fremtidige droem- men droemmen om mad på bordet og frihed….

Burmapigerne er lige ankommet til Yangon og bliver hentet i en faldefaerdig bus, som koerer os hen af den bumlende vej til Morther Land Inn 2 :)

Generation Wave!

Efter en skoen skumringscykeltur i en lidt for lille rickshaw (danske numser taget i betragtning) er vi nu tilbage paa hostelet. Anden dag i Burmas livlige og varme hovedstead, Yangon, er saa smaat ovre, og inden aftensmaden er der lige tid til en lille update!
I eftermiddags moedtes vi med Generation Wave - forventningerne var hoeje, men blev i allerhoejeste grad opfyldt! Gutterne her er simpelthen saa seje og inspirerende! Kort fortalt er Generation Wave en ikke-voldelig ungdomsaktivistgruppe, der kaemper for fred og demokrati i Burma gennem metoder som hiphop-musik, graffiti og happenings. De har oplevet enorme forandringer gennem det sidste halve aar. I takt med at styret har loesnet grebet, har GW turde staa frem og operere i fuld offentlighed - safehouset i Thailand er droppet og maskerne er smidt! De har i flere aar kaempet med livet som indsats, og deres stoerste frygt er, at den nuvaerende opblomstring og udvikling  i Burma pludselig rives bort af det stadig urimelige og brutale styre. -Men de haaber og tror paa en bedre fremtid. Generation Wave er rykket "from the underground to the background" uden problemer, det er baade muligt og lovligt at koebe Aung San Suu Kyi-tshirts paa gaden, tusindvis af politiske fanger er loesladt, og der er valg paa soendag. -Denne udvikling er vaerd at tro paa!

Tre spændte piger...

Tre dage inden afrejse er vi alle vildt spændte, og glæder os endnu mere efter et møde med det skønne Burmeserpar William og Moe Moe. De lærte os de meget vigtige gloser: Hej, hvor er der et toilet?
-BURMA HERE WE GOOO!