torsdag den 12. april 2012

Bedstemor med slag i


Det er svært lige at samle alle tanker og indtryk fra de sidste to dage i få sætninger. Der har været så mange små, sjove oplevelser, som netop kun opstår, når vi som nu bliver kastet ind i en families hverdagsliv... Men nu må jeg lige forsøge at formulere mig lidt om Pee Pee - min søde nye bedstemor.

   Det er så befriende at omgås en dame, der bare hviler i sig selv; uden nogensinde at tabe cerutten, råber hun højlydt og snakker ivrigt til mig på burmesisk, mens hun holder et fast greb om mit håndled eller trækker mig i armen for at sætte mig i en plastikstol eller sende mig i bad. Humøret er højt og kommunikationsbarriererne få. Her er virkelig tale om en stålfast, selvstændig mutter, der altid lige har en kommentar at skulle ha' sagt og en irette-sættelse af de unge drenge eller sin gamle tilbage-holdende ægtemand. Det er så dejligt at opleve, at 'Bedstemødre' er et globalt velkendt fænomen, og at der, trods stor geografisk afstand, er så kort mellem min danske bedstemor og min burmesiske!



Skriveøvelse: Reflektion over homestay












Genopladning


Efter to ugers tætpakket program og fantastisk rejseliv under den hede burmesiske sol trænger alle 16 damer til et par velfortjente feriedage. Vi er ankommet til Thailands travle hovedstad, Bangkok, men efter kun få dage går turen videre med bus og båd til paradis-øen Ko Samet, hvor drømmen om hvide sand-strande, turkisblåt hav og sommerbrune skanker opfyldes. Energiforbruget er skruet helt i bund, og det eneste, der kan lokke kroppen fra at ligge på langs i det varme sand, er massage, smoothies og afkøling i havets bølger... Og så lige diarré for den sags skyld. (Men generelt klarer maverne sig altså okay!) 
Efter solnedgang lægges dagens fangst på grill (mmh!), og der bestilles mere eller mindre smagfulde bucket-drinks til at supplere nattens badning, dans og søvn. -Det eksotiske ø-liv risikerer man hurtigt at blive afhængig af! 

Nu har danskerhuden dog godt af at komme væk fra bikini og badning, så den kan ømme sig og skalle i fred. Fire dages intensiv afslapning formåede at lade os op, og nu er vi mere end klar til at få Burma på hjernen igen og møde endnu flere vilde personligheder!   

’Please use your liberty to promote our’s’


Vi ankom til Mae Sot i det nordlige Thailand tirsdag nat. Onsdag eftermiddag skulle vi mødes med AAPP (Assistance association for political prisoners). Vi er meget spændte på mødet, da vi hjemmefra har hørt meget om politiske fanger i Burma og deres grufulde torturmetoder. Da vi kommer ind ad porten og hen til huset, hvor organisationen holder til, mødes vi af den 39-årige kvinde, Khin Cho Myint aka. Zuu. Hun smiler varmt og viser os hen til ”mødelokalet” under halvtaget.
Hun var fængslet i Burma fra 1998-2004, fordi hun medvirkede i demonstrationer mens hun studerede. I 2008 flygtede hun til Thailand af frygt for at blive fængslet igen. Først sad hun fængslet i Insein fængslet, som er Burmas største fængsel og ligger i Yangon, hvor hun selv kommer fra. Efter nogen tid blev Zuu flyttet til et fængsel langt væk fra hendes familie, og det var derfor svært at få besøg, hvilket var meget hårdt for hende. I det første år var det forbudt at læse bøger, og der var absolut intet at foretage sig. Maden i fængslet var meget ringe og bestod af ris og noget suppe, men familien kom med mere mad til hende. Lægehjælpen er også meget dårlig, og medicin skal man få udefra. Dem, der ikke har mulighed for at få hjælp udefra, har meget svært ved at klare tilværelsen i fængslet. Alle vi piger lytter intenst til Zuus historie, og det er utroligt, at hun stadig smiler sit store smil og har viljen til at kæmpe videre på trods af alt hvad hun har oplevet. En af os spørger, hvordan hun klarede tiden i fængslet. Zuu overvejer sit svar. Meditation, siger hun så. ”Jeg holdt mig oppe ved meditation”.
Vi snakker lidt om Burmas udvikling, og kommer ind på fremtidsplanerne. ”Min største drøm er at bo et sted, hvor der er demokrati og menneskerettigheder. I er så heldige at bo i jeres land.” Efter dette svar er der helt stille og vi sidder eftertænksomt og kigger på Zuu.

Efter mødet går vi tilbage til hotellet og snakken går videre om politiske fanger. En ting er der enighed omkring: Ja, vi er godt nok heldige i Danmark, og vi er enige om, at vi burde værdsætte det endnu mere, end vi gør.





tirsdag den 3. april 2012

Danske piger i alverdens medier!

 Lidt afslapning efter vild dans med burmesiske boern foran NLD's hovedkvarter

 Vi viser vores energiske stoette til NLD

Stor jubel naar valgresutaterne (paa burmesisk) kommer op paa storskaermen
En af de 6 avisforsider vi efter sigende prydede. Aung San Suu Kyi, burmesisk popstjerne og OS!

Pressefrihed i et militaerdiktatur?

Den 2. april moedtes vi med Zeya Thu som er assisterende chefredaktoer paa den burmesiske avis The Voice. Avisen fokuserer primaert paa politik- og oekonomistof og den naar ugentligt ud til 83.000 mennesker.
Vi snakkede med Zeya Thu om den censur avisen ugentligt ligger under for, og om den politiske situation i landet set med hans oejne. Han fortalte os, at regeringen har lovet fuld pressefrihed inden for et aar, men som han sagde: "Press freedom can't exist in oppression, it can only exist if there is political freedom, complete freedom of speech and general freedom for the people." Han haabede dog paa, at der med tiden ville komme pressefrihed i Burma, men frygtede, at regeringen i saa fald ville tage andre midler i brug som fx snigmord af kritiske journalister.
Zeya Thu mente, at Aung San Suu Kyi ville faa en stor magt i parlamentet, paa trods af at hendes parti kun faar 43 ud af over 600 pladser. Dette skyldtes den store magt hun har igennem sin veltalenhed, og at hun i meget hoej grad har folket stoette - saa regeringen maa hellere lytte til hende hvis de ikke vil have problemer (:
Vi krydser alle fingre for pressehed i Burma hurtigst muligt!

"We have the right to know, and we have the right to publish" - Zeya Thu.

søndag den 1. april 2012

We are coming for Democracy

Valgdagen startede ved et af Yangons valgsteder. Vi tog afsted med roede bandanas og forventning om fest i gaden - men valgstedet var stort set mennesketomt. Stemningen var en blanding af hverdag og afventen og da de foerste 3 valgsteder var lukket p.gr.a valgfusk er det forstaeligt jublen lod vente paa sig.
Men de 14 blegansigter gav ikke op. Vi bevaegede os videre paa jagten efter valgfest. Efter optankning med mad og en lille gaatur fandt vi endelig hvad vi soegte. Vi ankom til NLD's hovedkontor lige som valgstederne lukkede. Foran kontoret boelgede de roede faner og den kaempe mennseksemaengder jublede og dansede til demokratiske slagsange. Vi blev hurtigt en del af festen og op til flere kom og takkede os for opbakningen - de var glade for at verden endelig fulgte med i Burmas situation. Paa en skaerm blev valgresultaterne loebende offentliggjort og jublen loed bragende ud over pladsen for hver valgkreds NLD vandt - de vandt det hele!

Efter flere timers dans, jublen og poseren for flere 100 burmesere og internationale pressefotografers kameraer tog vi udmattede tilbage til hotellet - det er dog stadig svaert at faa armene ned!


''We occupy the Capital'' - NLD-kandidats kommentar

lørdag den 31. marts 2012

Valg

Efter en lang bustur i Burmas nat, er vi nu klar til at indtage Yangons gader med roede NLD bannere og bandanas. Det er VALGDAG!!

Will be continued!